Spring til indhold

Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har i 2018 nedsat et udsatteråd. Ønsket er at give et talerør til borgergrupper, der ellers kan have udfordringer med at blive hørt i lokalpolitik. Udsatterådet skal rådgive og vejlede kommunalbestyrelsen og udvalgene i politiske spørgsmål, og sikre kommunens opmærksomhed på disse borgergruppers interesser og synspunkter.

Rådet består af 10 medlemmer fordelt på:

  • Fire borgere
  • To fagpersoner fra Vordingborg Kommune
  • To lokalpolitikere
  • To personer fra lokale foreninger eller virksomheder

Målgruppen for Vordingborg Kommunes Udsatteråd er borgere, der grundet en social begivenhed befinder sig i en udsat livssituation, herunder primært:

Hjemløse – sindslidende – kriminelle – misbrugere – prostituerede – ensomme – økonomisk udsatte – og personer, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgere i Vordingborg Kommune har haft muligheden for at melde sig som interesseret i at være medlem af Udsatterådet. De endelige medlemmer udpeges på Udvalget for Social og Sundheds møde den 1. februar 2022 med henblik på at få så bred en repræsentation i Rådet som muligt.